livol, b-vitamin

B-vitamin

Der findes mange forskellige B vitaminer, og de forskellige B vitaminer har også vidt forskellige funktioner i kroppen.

B-vitamin

B-vitamin – en bred vifte af vitaminer

B-vitaminerne har betydning for alt fra hud, hår og negle til dit nervesystem, kredsløb og stofskifte og meget andet.

Tilskud af B-vitamin

Er du ikke sikker på, at du får tilstrækkeligt af de vigtige B-vitaminer gennem kosten, kan det være en god idé med et tilskud som fx Livol B vitamin, som indeholder 7 forskellige B-vitaminer.

Læs mere her, og bliv klogere på, hvilken betydning de enkelte B-vitaminer hver især har for kroppen:

Vitamin B1 – thiamin

Vitamin B1 eller thiamin, som det også kaldes, var det første B-vitamin, der blev opdaget. I dag ved vi, at vitamin B1 blandt andet bidrager til en normal funktion af hjertet og nervesystemet.

Thiamin eller vitamin B1 er et vandopløseligt vitamin, og vitaminets hovedfunktion er at fungere som et coenzym. Coenzymer er hjælpemolekyler, som aktiverer enzymer, der kontrollerer tusindvis af biokemiske reaktioner i kroppen. Thiamin/vitamin B1 er involveret i flere af disse enzymatiske reaktioner i kroppen.

Hvad er vitamin B1 godt for?

  • B1 vitamin bidrager til et normalt energistofskifte
  • B1 vitamin bidrager til en normal funktion af nervesystemet
  • B1 vitamin bidrager til en normal hjertefunktion
  • B1 vitamin bidrager til en normal psykologisk funktion

Mad med vitamin B1

B1-vitamin findes i de fleste typer af mad undtagen olie, sukker og fedt, men som regel i beskedne mængder. Kilder til thiamin/B1 vitamin er fx magert svinekød, enkelte typer af fisk, fuldkornsprodukter, nødder, bælgfrugter og kartofler.

Vil du være sikker på at få tilstrækkeligt med vitamin B1, kan det være en god idé med et tilskud som fx Livol B vitamin, som bandt andet indeholder vitamin B1 og 6 forskellige andre B-vitaminer.

B2 Vitamin – riboflavin

Du kender måske bedre B2 vitamin som riboflavin, som det også kaldes. Riboflavin er et af de otte vandopløselige B-vitaminer og er essentiel for en række vigtige funktioner i kroppen. Blandt andet bidrager B2 vitamin til at reducere træthed og udmattelse, og vitaminet deltager også i metabolismen af både kulhydrater, fedt og proteiner. Derudover har vi brug for riboflavin til vores slimhinder, hud, syn og nervesystemet.

Hvad er B2 vitamin godt for?

  • B2 vitamin bidrager til et normalt energistofskifte
  • B2 vitamin bidrager til en normal funktion af nervesystemet
  • B2 vitamin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
  • B2 vitamin bidrager til at vedligeholde normale røde blodlegemer
  • B2 vitamin bidrager til at vedligeholde normal hud
  • B2 vitamin bidrager til at vedligeholde et normalt syn
  • B2 vitamin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
  • B2 vitamin bidrager til at reducere træthed og udmattelse
  • B2 vitamin bidrager til en normal omsætning af jern

Mad med B2 vitamin

B2 vitamin/riboflavin indgår i alle levende celler og findes derfor i de fleste fødevarer, men kun i beskedne mængder. Gær og lever indeholder de største mængder, men eftersom disse fødevarer kun indgår i kosten i et begrænset omfang, udgør de en meget lille andel af vores totale riboflavinindtag. Den vigtigste kilde i danskernes kost er derimod magre mejeriprodukter.

Er du ikke sikker på, at du får tilstrækkeligt B2-vitamin gennem kosten, så kan det være en god idé med et tilskud som fx Livol B-vitamin, som bandt andet indeholder B2-vitamin og 6 forskellige andre B-vitaminer.

Niacin

Niacin er et vitamin, som blandt andet er vigtigt for et normalt energistofskifte. Som et af de 8 vandopløselige B-vitaminer har B3 vitamin flere funktioner. Men hovedfunktionen er at indgå som en del af et coenzym, der har betydning for omsætning af kulhydrater, proteiner og fedt.

Hvad er niacin godt for?

  • Niacin bidrager til et normalt energistofskifte
  • Niacin bidrager til en normal funktion af nervesystemet
  • Niacin bidrager til vedligeholdelse af normale slimhinder
  • Niacin bidrager til at vedligeholde normal hud
  • Niacin bidrager til at reducere træthed og udmattelse
  • Niacin bidrager til en normal psykologisk funktion

Mad med niacin

Niacin findes i flere forskellige fødevarer, men de primære kilder er mælkeprodukter og æg, lever, kød, fisk, nødder og bælgfrugter. Der findes desuden et lille indhold af B3 vitamin/niacin i mælk og kaffe.

Vil du være sikker på at få tilstrækkeligt med niacin gennem kosten, kan du med fordel tage at tilskud som fx Livol B-vitamin, som bandt andet indeholder niacin/B3-vitamin og 6 forskellige andre B-vitaminer.

Pantothensyre

Pantothensyre er et af de vandopløselige B-vitaminer. “Pantos” betyder “overalt” på græsk og refererer til, at vitaminet findes i alle levende celler, hvorfor vitaminet også er at finde i alle fødevarer – både planter og kød.

Pantothensyrens funktion er at indgå som en del af et enzym, der bidrager til omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedt, hvilket er meget vigtigt for at opretholde og reparere celler i alle kroppens væv. Enzymerne, hvori pantothensyre indgår, er blandt andet involveret i reaktioner, som giver energi, syntese af essentielle fedtsyrer og hormoner som vækst- og stresshormoner.

Hvad er pantothensyre godt for?

  • Pantothensyre bidrager til et normalt energistofskifte
  • Pantothensyre bidrager til en normal mental præstation
  • Pantothensyre bidrager til en normal syntese af steroidhormoner, D-vitamin og visse neurotransmittere
  • Pantothensyre bidrager til at reducere træthed og udmattelse

Mad med pantothensyre

Der er mange kilder til pantothensyre, da vitaminet som nævnt findes i alle levende celler. Kilder fra kosten er derfor alle plantekilder, kød, gær og bakterier – altså: Alt, som har levende celler. De rigeste kilder er dog gær og indmad som lever, nyre, hjerte og hjerne. Dog er æg, mælk, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn også mere almindelige og gode kilder til pantothensyre.

Er du i tvivl om, hvorvidt du får den mængde pantothensyre, du og din krop har brug, kan du med fordel tage et tilskud som fx Livol B vitamin, som bandt andet indeholder B5-vitamin – pantothensyre og 6 andre B-vitaminer.

livol, kostvaner

B6 vitamin

B6 vitamin er et af de 8 vandopløselige B-vitaminer, og når vitaminet optages i kroppen, omdannes det til den aktive form, som kroppen kan udnytte til alt fra at regulere hormonaktiviteten til dannelsen af røde blodlegemer og en normal psykologisk funktion.

B6 vitaminets hovedfunktion er nemlig at indgå som coenzym i enzymer, der sætter gang i ret mange kemiske reaktioner i kroppen. Vitaminet bidrager blandt andet til omsætningen af protein og glycogen, og så er det vigtigt for dannelsen af de røde blodlegemer. Vitaminet indgår også i dannelsen af visse hormoner.

Hvad er B6 vitamin godt for?

  • B6 vitamin bidrager til et normalt energistofskifte
  • B6 vitamin bidrager til en normal funktion af nervesystemet
  • B6 vitamin bidrager til en normal omsætning af protein og glycogen
  • B6 vitamin bidrager til en normal psykologisk funktion
  • B6 vitamin bidrager til en normal dannelse af røde blodlegemer
  • B6 vitamin bidrager til en normal funktion af immunsystemet
  • B6 vitamin bidrager til at reducere træthed og udmattelse
  • B6 vitamin bidrager til at regulere hormonaktiviteten

Mad med B6 vitamin

B6 vitamin findes i de fleste fødevarer, men nogle kilder er naturligvis bedre end andre. Kilder til B6 vitamin i kosten er blandt andet fisk, magert kød, lever, kartofler, bananer

Er du ikke sikker på, at du får den mængde B6 vitamin, du har brug, kan du med fordel tage at tilskud som fx Livol B vitamin, som blandt andet indeholder B6 vitamin og 6 andre B-vitaminer.

Biotin

Biotin er også kendt som ”skønhedsvitaminet”, da det blandt andet bidrager til at opretholde normalt hår og normal hud. B8 vitaminets hovedfunktion i kroppen er dog noget mere kompliceret. Det fungerer nemlig som coenzym i processer, der påvirker omsætningen af makronæringsstofferne kulhydrater, fedt og proteiner.

Hvad er biotin godt for?

  • Biotin bidrager til et normalt energistofskifte
  • Biotin bidrager til en normal funktion af nervesystemet
  • Biotin bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
  • Biotin bidrager til at vedligeholde normalt hår og normal hud
  • Biotin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder

Mad med biotin

Er du i tvivl om, du får den mængde bipptin, du har brug for, eller vil du blot forkæle din hud med et ekstra tilskud af vitaminer, kan du med fordel prøve Livol skin glow brusetabletter, som blandt andet indeholder biotin, kollagen og vitamin c.

B9 vitamin – folsyre

B9 vitamin er nok bedst kendt som folsyre – også kaldet folat. Vitaminet i aktiv form spiller en vigtig rolle i DNA-syntesen og for celledelingsprocessen i blodet.

Folat, folsyre, folinsyre … hvad er hvad?

Folat er en samlebetegnelse for det vandopløselige vitamin, som omfatter både folsyre og flere andre molekyler med omtrent samme funktion som folsyre.

Folinsyre er den syntetiske form af vitaminet og findes ikke naturligt i mad. Folinsyre benyttes i beriget mad og i kosttilskud, fordi den er mere stabil end folat i den naturlige form og derudover optages folinsyre bedre i kroppen end folat fra kosten.

Hvad bidrager B9 vitaminet til?

Folsyre aktiveres ikke, før den omdannes i kroppen, og den aktive form virker som et coenzym i flere biokemiske processer. Det folatafhængige coenzym spiller en rolle for metabolismen af flere aminosyrer, og folat bidrager således til en normal aminosyresyntese (byggestenene i proteiner).

Den aktiverede form af folsyre er også vigtig i DNA-syntese og for dannelsen af celler i blodet. Folat bidrager således til normal bloddannelse og spiller en rolle i celledelingsprocesser.

B9 vitamin/folat er vigtigt, hvis du er gravid

Måske har du hørt, at hvis man er gravid, er det en god idé at tage et tilskud af folat/folsyre. Det skyldes, at det er vigtigt, at moderen har en høj folatstatus af hensyn til barnets udvikling. Man ved dog, at et supplerende indtag af 400 µg folat mindst en måned før og under graviditeten er med til at øge folatstatussen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor et dagligt indtag på 400 µg til kvinder fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder inde i graviditeten. I gennemsnit får danske kvinder i denne gruppe nemlig for lidt folat gennem kosten, og et kosttilskud som supplement til folatrige fødevarer anbefales derfor før og under graviditeten. Prøv fx Livol Gravid, som er tilpasset gravide og blandt andet indeholder folsyre.

Mad med B9 vitamin/folat

Der er mange fødevarer, som er kilder til B9-vitamin/folat. De største mængder findes i lever, grønne bladgrøntsager og bønner. De vigtigste fødevarer, som bidrager til vores folatindtag i Norden, er dog primært kornprodukter og grøntsager og i nogen grad mælkeprodukter, frugt og bær. Vær opmærksom på, ar folat er ustabilt, og der kan derfor forekomme betydelige tab ved varmebehandling af maden.

Vil du være sikker på at få tilstrækkeligt med folsyre kan du vælge at supplere kosten med et tilskud som fx Livol Multivitamin Voksen, der blandt andet indeholder folsyre.

B12 vitamin – cobalamin

B12 vitamin, også kendt som cobalamin, har flere vigtige funktioner i kroppen. Blandt andet bidrager B12 vitamin til en normal funktion af immunforsvaret og til at reducere træthed og udmattelse.

B12 vitamin er det største og mest komplekse af alle B-vitaminerne. Vitaminet indeholder grundstoffet kobolt, som er det, der giver vitaminet sin røde farve. Vitaminet har betydning for dannelsen af røde blodlegemer og nervesystemet og er desuden involveret i energistofskiftet.

Hvad er B12 vitamin godt for?

  • B12 vitamin bidrager til et normalt energistofskifte
  • B12 vitamin bidrager til en normal funktion af nervesystemet
  • B12 vitamin bidrager til en normal dannelse af røde blodlegemer
  • B12 vitamin bidrager til en normal funktion af immunforsvaret
  • B12 vitamin bidrager til at reducere træthed og udmattelse
  • B12 vitamin spiller en rolle i celledelingen

Mad med B12 vitamin

B12 vitamin dannes udelukkende af bakterier, som forekommer naturligt i tarmene hos dyr. Bakterier i vores egen tarmflora kan også danne B12 vitamin, men disse bakterier findes normalt ikke i de dele af tarmene, hvor der optages næring. Derfor er animalsk kød den primære kilde til B12 vitamin i vores kost. Det er specielt lever og nyre, som er gode kilder til vitaminet, men også æg, fisk og mælkeprodukter er kilder til B12 vitaminet.

Er du i tvivl om, hvorvidt du får den mængde B12 vitamin, du har brug for, kan det være en god idé med et dagligt vitamintilskud som fx Livol B vitamin, som bandt andet indeholder B12 vitamin og 6 andre B-vitaminer.

Er du veganer? Så skal du være opmærksom på dit B12-behov

Da B12 vitaminet kun findes i animalske fødevarer og ikke i plantekilder, er det vigtigt at være opmærksom på sit B12-niveau, hvis man er veganer eller spiser primært plantebaseret. Lever du af en vegansk eller overvejende plantebaseret diæt, får du nemlig ikke B12 vitamin gennem kosten og bør i stedet tage det som et tilskud som fx Livol B vitamin, som blandt andet indeholder B12 vitamin og 6 andre B-vitaminer.